HP LaserJet 1320 Printer series - Hewlett-Packards softwarelicensaftale

background image

Hewlett-Packards softwarelicensaftale

BEMÆRK! BRUGEN AF SOFTWAREN ER UNDERLAGT BETINGELSERNE I
NEDENSTÅENDE HP-SOFTWARELICENSAFTALE. BRUGEN AF SOFTWAREN ER
ENSBETYDENDE MED DIN ACCEPT AF NÆRVÆRENDE LICENSVILKÅR.

VILKÅR OG BETINGELSER I HP-SOFTWARELICENSEN

Følgende Licensbetingelser regulerer din brug af den medleverede Software, medmindre du
har en separat underskrevet aftale med Hewlett-Packard.

Overdragelse af licens. Hewlett-Packard giver dig licens til at bruge én kopi af Softwaren.
"Brug" vil sige lagring, installation, eksekvering eller visning af Softwaren. Du må ikke
foretage ændringer af Softwaren eller deaktivere nogle af Softwarens licens- eller
kontrolfunktioner. Hvis Softwaren er licenseret til "sideløbende brug", må du ikke tillade mere
end det maksimale antal autoriserede brugere at bruge Softwaren sideløbende.

Ejendomsret. Softwaren ejes og er ophavsretligt beskyttet af Hewlett-Packard eller Hewlett-
Packards tredjepartsleverandører. Din licens overdrager ingen adkomst eller ejendomsret til
Softwaren og er ikke et salg af nogen form for rettigheder til Softwaren. Hewlett-Packards
tredjepartsleverandører kan beskytte deres rettigheder, såfremt disse Licensbetingelser
overtrædes.

Kopier og tilpasninger. Du har kun ret til at tage kopier eller tilpasninger af Softwaren til
arkiveringsformål, eller når kopiering eller tilpasning er et nødvendigt trin i den autoriserede
Brug af Softwaren. Du skal reproducere alle de meddelelser om ophavsret, der findes i den
originale Software, på alle kopier eller tilpasninger. Du må ikke kopiere Softwaren til
offentlige netværk.

Ingen demontering eller dekryptering. Du må ikke adskille eller dekompilere Softwaren,
medmindre du har indhentet et forudgående, skriftligt samtykke fra HP. I nogle jurisdiktioner
er HPs samtykke ikke påkrævet i forbindelse med begrænset adskillelse eller dekompilering.
På given foranledning skal du forsyne HP med rimeligt detaljerede oplysninger om
demontering eller dekompilering. Du må ikke dekryptere Softwaren, medmindre dekryptering
er en nødvendig del af betjeningen af Softwaren.

Overdragelse. Ved enhver overdragelse af Softwaren vil din licens automatisk bringes til
ophør. Ved overdragelsen skal du til erhververen aflevere Softwaren inklusive eventuelle
kopier og relateret dokumentation. Erhververen skal acceptere disse Licensvilkår som en
betingelse for overdragelsen.

Ophør. HP kan bringe din licens til ophør, hvis HP underrettes om manglende overholdelse
af nærværende Licensbetingelser. Ved aftalens ophør skal du straks destruere Softwaren
samt alle kopier, tilpasninger og flettede dele i enhver form.

Eksportkrav. Du må ikke eksportere eller reeksportere Softwaren eller nogen kopi eller
modifikation, såfremt dette strider mod gældende love eller regler.

Begrænsede rettigheder for den amerikanske regering. Softwaren og enhver
dokumentation, der følger med, er udviklet udelukkende med private midler. Det er leveret
og licenseret som "kommerciel computersoftware" som defineret i DFARS 252.227-7013
(okt. 1988), DFARS 252.211-7015 (maj 1991) eller DFARS 252.227-7014 (juni 1995), som
en "kommerciel enhed" som defineret i FAR 2.101(a) (juni 1987) eller som
"computersoftware med begrænsninger" som defineret i FAR 52.227-19 (juni 1987) (eller
ethvert tilsvarende styrelsesregulativ eller kontraktklausul), alt efter hvad der gør sig
gældende. Du har kun de rettigheder, der gives til en sådan Software og enhver
medfølgende dokumentation af den relevante DFAR- eller FAR-klausul eller af HPs
standardsoftwareaftale for det pågældende produkt.

DAWW

Hewlett-Packards softwarelicensaftale

145