
Prioriteter for udskriftsindstillinger
Udskriftsindstillingerne for denne printer kan ændres på tre måder: i softwareprogrammet, i
printerdriveren og i HP-værktøjskasse. I forbindelse med HP LaserJet 1320 series-printeren
kan du også ændre udskriftsindstillingerne via den integrerede webserver. Ændringerne af
udskriftsindstillingerne prioriteres i forhold til, hvor ændringerne er blevet foretaget, som
følger:
●
De ændringer, der foretages i softwareprogrammet, tilsidesætter alle andre ændringer. I
et softwareprogram tilsidesætter de ændringer, der angives i dialogboksen
Sideopsætning, de ændringer, der angives i dialogboksen Udskriv.
●
De ændringer, der foretages i printerdriveren (dialogboksen Printeregenskaber),
tilsidesætter indstillingerne i HP-værktøjskasse. De ændringer, der foretages i
printerdriveren, tilsidesætter ikke indstillingerne i softwareprogrammet.
●
De ændringer, der foretages i HP-værktøjskasse og i den integrerede webserver, har
laveste prioritet.
Brug den metode, der har højeste prioritet, hvis en bestemt udskriftsindstilling kan ændres
på mere end én af de måder, der er nævnt ovenfor.